Ja, du skal selv stå for pakning og transport af dit/dine bidrag til Kunsthal Charlottenborg samt eventuel transportforsikring, ligesom for nedpakning og returtransporten efter udstillingen er slut. Charlottenborg Fonden dækker ikke omkostninger forbundet hermed. Dine bidrag vil være forsikret (udelukkende ved indbrud og brand) i perioden, hvor de befinder sig på Kunsthal Charlottenborg. I ansøgningen skal du oplyse henholdsvis forsikringssum på dit værk/værkerne. Forsikringssummen omfatter de omkostninger, der er i forbindelse med produktion/genskabning af værket/værkerne.