OM
CHARLOTTENBORG FORÅRSUDSTILLING 2018
2. februar – 10. marts 2018
På Kunsthal Charlottenborg kan man opleve kunstneriske bidrag fra de 19 nationale og internationale kunstnere, etablerede stjerner og spirende talenter, der er sluppet gennem juryens nåleøje, når dørene d. 1. februar åbner til den traditionsrige Charlottenborg Forårsudstilling 2018. Samtidig offentliggøres vinderen af årets solopris.
Forårsudstillingen er en åben, censureret udstilling, der i 161 år har været en årligt tilbagevendende begivenhed i Kunsthal Charlottenborgs årsprogram. Forårsudstillingen er arrangeret af den selvejende institution Charlottenborg Fonden. Forårsudstillingen 2018 præsenterer kunstnere fra hele verden: Mange er fra Danmark og Nordeuropa, men bag de indsendte bidrag står også kunstnere fra lande Israel og Tyskland. De udstillede værker dækker over fagområderne kunst, arkitektur og design.
Charlottenborg Forårsudstilling er støttet af: Statens Kunstfond, Københavns Billedkunstudvalg, L. F. Foghts Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Jorcks Fond, 71 Nyhavn Hotel, Vesterkopi samt Apollo Bar.