OM

BESTYRELSEN

Siden Charlottenborg Fondens etablering i 1857 har den årlige censurerede Charlottenborg Forårsudstilling været en vigtig ramme for arbejdet med at fremme og støtte samtidens vækstlag inden for billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk. Bestyrelsen for Charlottenborg Fonden dækker de fagområder, som den årlige udstilling tilgodeser.

Ann Sophie von Bülow

Ann Sophie von Bülow

Forperson
Ann Sophie von Bülow (f. 1987) er billedkunstner uddannet fra det kongelige danske kunstakademis billedkunstskoler. Hun arbejder fortrinsvis med fotografi, installation og kontekstuel praksis. Hendes arbejder udforsker temaer som transcendens, autonomi og immaterielle værdier, set med et antropologisk blik, med udgangspunkt i en social baseret praksis. von Bülow har grundlagt Det Kosmiske Hierarki, som i det seneste år har manifesteret sig i en række udstillinger og aktiviteter i fristaden Christiania.
Skjold Rambow

Skjold Rambow

Bestyrelsesmedlem
Skjold Rambow (f. 1999) er billedkunstner og performer og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Med en baggrund som elitegymnast, breakdancer og korsanger hos Københavns drengekor, arbejder Skjold med teateret som fænomen igennem skulptur og performance.
Nina Nørgaard (DK)

Nina Nørgaard (DK)

Bestyrelsesmedlem
Nina Nørgaard (f. 1985) har siden 2005 studeret og arbejdet med glas i Paris, Venedig og San Fransisco. Nørgaard er udannet i Sverige fra Kosta Glasskola i 2010, og i 2011 grundlagde hun designvirksomhed i eget navn, hvor hun skaber egne projekter og kollektioner og indgår i en række udvalgte samarbejder.
Julie Falk (DK)

Julie Falk (DK)

Næstforperson
Julie Falk (f. 1991) er billedkunstner uddannet fra Malmö Konsthogskola. Gennem skulptur og film beskæftiger hun korrelationer mellem subtraktion, arbejde, værdi og overflade. Hendes arbejde er kendetegnet af appropriation, dekonstruktion og omarrangerering, som metoder der kan udfordre hierarkier og subvertere dominerende strukturer.