OPEN CALL
29 november 2021 @ 5:00 pm - 19 december 2021 @ 11:59 pm
OPEN CALL
OPEN CALL
OPEN CALL
I perioden 29. november – 19. december 2021 kan alle kunstnere – uanset baggrund, uddannelse og nationalitet – ansøge om at få optaget værker på Charlottenborg Forårsudstilling 2022. Charlottenborg Forårsudstilling er en af de vigtigste åbne, censurerede udstillinger i Nordeuropa, og er blevet afholdt årligt på Charlottenborg i København siden 1857. Udstillingen fungerer i dag som en vigtig begivenhed for international billedkunst, arkitektur og kunsthåndværk/design.
JURY 2022
I 2022 består juryen af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang, billedkunstner Ursula Reuter Christiansen, arkitekt Peter Bertram, tekstilkunstner Grethe Wittrock og billedkunstner Sophie Suaning.
Årets jury er valgt med henblik på at skabe et alsidigt grundlag for udstillingens censur, der spænder bredt fra medlemmer med en solid, international erfaring, til kunstnere med en nærhed til de kunstneriske uddannelser, med Sophie Suaning, der tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021. Efter den sidste, fysiske censurrunde vil Hesselholdt og Mejlvang kuratere udstillingen.
SOLOPRIS I SAMARBEJDE MED POLITIKENS FORHAL
Forårsudstillingens solopris belønner overordnet kunstnerisk kvalitet og samtidig relevans. Prisen uddeles i samarbejde med Politikens forhal og overrækkes på åbningsaftenen, hvorefter den vil udmønte sig i en soloudstilling i Politikens Forhal i 2023.
Med Soloprisen følger 15.000 kr. til realiseringen af projektet.
Fokusset for den nye satsning er at understøtte vækstlaget gennem en række skræddersyet samarbejder, hvor kunstnerne får mulighed for at videreudvikle deres udstillingspraksis i tæt samarbejde med institutionerne og blive en del af et solidt kunstnerisk program, hvor de gennem en koncentreret indsats kan skabe en solo præsentation i professionelle rammer.
DEEP FOREST ART LAND PRISEN
Med Deep Forest Art Land prisen får vinderen mulighed for at udvikle sin kunstneriske praksis, samt skabe en solopræsentation i professionelle rammer. Det nye samarbejde skal bidrage til yderligere at styrke Deep Forest Art Land og Charlottenborg Fonden som en platform og ressource for det kunstneriske vækstlag, der kan løfte talenter fra vækstlaget ud i en bredere sammenhæng, både geografisk og institutionelt.
TALENTPRIS
Talentprisen går til en kunstner, der i sin praksis både udviser en eksperimenterende tilgang og besidder et, for juryen, interessant udviklingspotentiale. Vinderen af Talentprisen honoreres med 10.000 kr og vil få mulighed for, i samarbejde med Deep Forest Art Land og Charlottenborg Fonden, at skabe et stedsspecifikt værk til platformen i forlængelse af en residency periode i nærområdet. Værket vil blive præsenteret i efteråret 20212 og udstillingen vil være offentligt tilgængelig frem til sensommeren 2022.
FORÅRSUDSTILLINGEN
Forårsudstillingen har i årenes løb udgjort det første betydelige skridt for mange unge kunstnere i vejen mod en professionel karriere, samtidig med at udstillingen ofte har præsenteret nye værker af mere etablerede navne. Gennem Charlottenborg Forårsudstillings lange historie har kunstnere, der i dag er internationalt anerkendte, debuteret eller præsenteret værker på udstillingen, herunder Per Kirkeby, Alvar Alto, Jørn Utzon, Olafur Eliasson, Jasmina Cibic, Jeppe Hein, benandsebastian, Anne Haaning og mange flere.
UDSTILLINGSSTED
Charlottenborg Forårsudstilling afholdes hvert år på Kunsthal Charlottenborg i København, som er et af de største udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen har til huse i et nederlandsk barokpalæ, der er en tilbygning til det historiske Charlottenborg Slot, der også huser Det Kongelige Danske Kunstakademi. Charlottenborg Forårsudstilling 2022 vil blive vist i perioden 6. februar – 13. marts 2021.
CHARLOTTENBORG FOUNDATION
Udstillingen arrangeres af Charlottenborg Fonden og dens bestyrelse, bestående af billedkunstner John Kørner, arkitekt Peter Møller Rasmussen, fotograf Søren Rønholt, smykkekunstner Annette Dam, billedkunstner Christina Augustesen og billedkunstner Ann Sophie von Bülow.