Pernille Enoch (DK) Portrætter fra kviktestcenter Gentofte (2021)
Vi kigger på portrættet – vi kigger på os selv. Sammenligner, finder ligheder og uligheder, men fælles for os alle er, at dette er vores hverdag lige nu. En hverdag med corona. Hvilken sindstilstand befinder vi os i, i minutterne lige efter test. I tidsrummet mellem test og resultat: påvist – ikke påvist. Dette værk er en registrering, en dokumentation af hvem vi er – og hvem vi var engang, når vi i fremtiden ser tilbage på denne tidslomme. (kunstnerens egen beskrivelse)

Fotografi. 4 x (50x70x2 cm)

Om kunstneren: Pernillle Enoch er opvokset i København, uddannet fotograf i 2001 og har siden arbejdet som selvstændig med eget studie på Frederiksberg. Pernille Enoch har gennem de sidste 20 år arbejdet med mange kunstformer, men altid med fotografiet som omdrejningspunkt. “Jeg finder motiver, som vi kender fra vores hverdag og verden omkring os, som den er nu og som den var engang. Jeg søger oplevelsen af ro i kaosset – en stilhed i byen. Jeg er optaget af poesien i det rå, det slidte – Gader, facader og mennesker mærket af vejr og vind, og et levet liv.” (kunstnerens egen beskrivelse)

@pernille.enoch.artwork

Pernille Enoch antages med fem værksserier på Charlottenborg Forårsudstilling 2022. 

Foto: Søren Rønholt

Portrætter fra kviktestcenter Frederiksværk (2021)

Fotografi. 4 x (50x70x2 cm)

Portrætter fra kviktestcenter Kastrup (2021)

Fotografi. 4 x (50x70x2 cm)

Portrætter fra kviktestcenter Frederiksberg (2021)

Fotografi. 4 x (50x70x2 cm)

Portrætter fra kviktestcenter Brøndby (2021)

Fotografi. 4 x (50x70x2 cm)