Born: 1970, Manila, Filippinerne
Bor og arbejder i København, Danmark
Cuenca beskæftiger sig først og fremmest med video og performance kunst. Med afsæt i sin egen dansk-filippinske baggrund samler, tilpasser og universaliserer kunstneren sine fortællinger i en såvel kritisk som humoristisk tilgang til spørgsmål som identitet, kultur, religion, køn, sociale relationer og kunsthistorie ved at foretage en nyiscenesættelse af andre kunstneres historiske performance-værker. Hendes kunstneriske produktion omfatter sangtekster, komposition af musik, skabelse af komplicerede visuelle elementer, herunder scenografi og kostumer, samt fotografering og objekter.
Seneste soloudstilling: Afghan Hound at Location 1 New York City (2011), Heidelberg Kunstverein (2010), Ego Show, Statens Museum for Kunst, København og Woman in the Rhythm, Gävle Konstcentrum, Sverige (2006).
Cuenca har i 2011 deltaget i talrige udstillinger og medvirket ved performances over hele verden: Speech Matters i Den Danske Pavillion, Venedig Biennalen, Reims Scènes d’Europe, FRAC Champagne-Ardenne, Reims, Out of Left Field, Quadrilateral Biennalen, Museum for Samtidskunst, Rijeka, Kroatien, Who’s Afraid of Performance Art? Jonction, Forde, Geneve. I 2009: Performa09, New York City, Thessaloniki Biennalen for Samtidskunst og The Tate Modern i London.
I 2007 deltog hun i udstillingen Global Feminisms på Brooklyn Museum i New York. Hun medvirkede ved Busan Biennalen, 2006, i Sydkorea og Rauma Balticum Biennalen, 2006, i Finland.
Hun modtog Eckersberg-Medaillen i 2008 og blev valgt til Årets Kunstner i 2006. Hun har modtaget forskellige ærespriser som for eksempel Arkens Rejselegat sammen med kunstnere som Olafur Eliasson og Jesper Just.