OM

BESTYRELSEN

Siden Charlottenborg Fondens etablering i 1857 har den årlige censurerede Charlottenborg Forårsudstilling været en vigtig ramme for arbejdet med at fremme og støtte samtidens vækstlag inden for billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk. Bestyrelsen for Charlottenborg Fonden dækker de fagområder, som den årlige udstilling tilgodeser.

Ann Sophie von Bülow

Ann Sophie von Bülow

Forperson
Ann Sophie von Bülow (f. 1987) er billedkunstner uddannet fra det kongelige danske kunstakademis billedkunstskoler. Hun arbejder fortrinsvis med fotografi, installation og kontekstuel praksis. Hendes arbejder udforsker temaer som transcendens, autonomi og immaterielle værdier, set med et antropologisk blik, med udgangspunkt i en social baseret praksis. von Bülow har grundlagt Det Kosmiske Hierarki, som i det seneste år har manifesteret sig i en række udstillinger og aktiviteter i fristaden Christiania. Fotokredit: Josefine Seifert
Skjold Rambow

Skjold Rambow

Bestyrelsesmedlem
Skjold Rambow (f. 1999) er billedkunstner og performer og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Med en baggrund som elitegymnast, breakdancer og korsanger hos Københavns drengekor, arbejder Skjold med teateret som fænomen igennem skulptur og performance. Fotokredit: Josefine Seifert
Nina Nørgaard (DK)

Nina Nørgaard (DK)

Bestyrelsesmedlem
Nina Nørgaard (f. 1985) har siden 2005 studeret og arbejdet med glas i Paris, Venedig og San Fransisco. Nørgaard er udannet i Sverige fra Kosta Glasskola i 2010, og i 2011 grundlagde hun designvirksomhed i eget navn, hvor hun skaber egne projekter og kollektioner og indgår i en række udvalgte samarbejder. Fotokredit: Josefine Seifert
Julie Falk (DK)

Julie Falk (DK)

Næstforperson
Julie Falk (f. 1991) er billedkunstner uddannet fra Malmö Konsthogskola. Gennem skulptur og film beskæftiger hun korrelationer mellem subtraktion, arbejde, værdi og overflade. Hendes arbejde er kendetegnet af appropriation, dekonstruktion og omarrangerering, som metoder der kan udfordre hierarkier og subvertere dominerende strukturer. Fotokredit: Josefine Seifert
Morten Knudsen

Morten Knudsen

Bestyrelsesmedlem
Morten Knudsen (f. 1985) er billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Hochschule für Bildende Künste Hamburg. Han arbejder fortrinsvis med maleri, tegning og collage. Hans arbejder udforsker forskellige troper inden for maleriets historie og har ofte et biografisk udgangspunkt. Fotokredit: Josefine Seifert
Mathias Mentze

Mathias Mentze

Bestyrelsesmedlem
Mathias Mentze (f. 1987) er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi. Som partner i tegnestuen Mentze Ottenstein, arbejder han med arkitektur i en bred forstand, med et særligt fokus på udstillingsarkitektur og interiør. Gennem en række udstillinger som tegnestuen også har kurateret, har han arbejdet med at udbrede kendskabet til kunsthåndværk, senest med en udstilling om flet på Sophienholm, og udstillingen "Tradition is Contemporary" i New Delhi. Fotokredit: Josefine Seifert
Klara Li Scheutz

Klara Li Scheutz

Daglig leder af Charlottenborg Fonden (Barsel)
Klara Li Scheutz (1991) er kunsthistoriker og kurator. Daglig leder af Charlottenborg Fonden siden 2023. Hun er grundlægger og medkurator af udstillingsstedet All all all og freelance skribent. Hendes arbejde fokuserer på produktionsæstetik, kollaborative praksisser og økonomisk gennemsigtighed, på tværs af kunstindustriens akser. Fotokredit: Josefine Seifert. Klara er på barsel til og med Maj måned 2027.
Louis Scherfig

Louis Scherfig

Daglig leder af Charlottenborg Fonden (vikar)
Louis Scherfig er uddannet i billedkunst fra Det Kgl Danske Kunstakademi og FHNW i Schweiz. Han arbejder med skulptur, billede, lyd og tekst. Gennem sensoriske installationer og tekstuelle værker undersøger han, hvordan sprog udvider grundlaget og forståelse for den aftalte virkelighed. Han har været en del af gruppen SQ og drevet udstillingsstedet Bizarro i København. Han arbejder også som kritiker og tekstforfatter.