DEEP FOREST ART LAND-PRISEN 2022
Eugenia Lim (AU). Deep Forest Art Land-prisvinder 2022. Foto af værket Olfactory (2021) taget af Simon Strong.
Australske Eugenia Lim kåres som vinder af Deep Forest Art Land-prisen 2022 af dette års jury og co-founder af Deep Forest Art Land, Søren Taaning. Prisen udløser muligheden for at skabe et stedsspecifikt værk til skulpturparken i Kibæk i 2023. Eugenia Lim vinder med værkerne Sleep no more (Zonotrichia leucophrys gambelii Taurine edition) (2021-2022), Olfactory (2021) og Diurnal nocturnal (2021).
“To know that my work—created in the depths of Melbourne, Australia’s long lockdown—resonates at a global level, 16,000km away, is a sublime feeling. A Deep Forest feeling! I am honoured to have received the prize and look forward to visiting West Jutland.”
– Eugenia Lim
OM EUGENIA LIM
(oversat fra kunstnerens egen beskrivelse)
Jeg er en australsk kunstner af kinesisk-singaporiansk ophav, der arbejder med både video, fotografi, performance og fysisk praksis for at undersøge, hvordan nationalidentiteter opdeler og samler vores indbyrdes afhængige verden. En løbende del af min praksis betragter arbejde, kollektivitet, teknologi, etik samt kunst og kapital som besynderlige sengekammerater. Jeg optræder ofte selv i mine værker og opfinder personaer, der udforsker individets spændinger i samfundet – fremmedgørelse og tilhørsforhold i en globaliseret verden.
www.eugenialim.com
@eugeniuslim
OM Sleep no more (Zonotrichia leucophrys gambelii Taurine edition) (2021-2022)
(oversat fra kunstnerens egen beskrivelse)
Støbt af aluminium, Red Bull-dåser og ritalin (en receptpligtigt medicin, der bruges til at behandle ADHD og søvnproblemer) søger Sleep No More at ophøje en trækfugl på niveau med et kontemporært, åndeligt ikon. Hvert nordligt forår og efterår migrerer titusinder af Gambels hvidkronede spurve 4,000 kilometer mellem Alaska og Californien, mens de flyver om natten og spiser om dagen i op til syv dage ad gangen uden at sove. Spurven (og den samtidige tilstand af altid at være på og aldrig at ikke at være det – som at have en digital enhed på ‘sleep mode’) er et emblem for dette arbejde.
Støbt aluminium, smeltede og usmeltede Red Bull-dåser, ritalin. 32x22x30cm.
OM Olfactory (2021)
(oversat fra kunstnerens egen beskrivelse)
‘Olfactory’ er én blandt en række skulpturelle værker af Eugenia Lim, der behandler finansialiseringen af tid. Søvn er dér, hvor hvile og heling sker – men hvad hvis den forstyrres eller potentielt udslettes? Fra den migrerende søvnløshed fra Gambels hvidkronede spurv til Amazons verdensøkologi er 24/7 en række værker, der undersøger sønvn den den sidste grænse for senkapitalismen. I ‘Olfactory’ erstatter syntetiske uppers og downers essentielle olier for i det uendelige at augmentere og rekalibrere atmosfæren og døgnrytmerne hos galleriet og dets beboere.
Plastik, Red Bull, vand, sovetabletter fra Amazon. 42x40x9cm.
OM Diurnal nocturnal (2021)
(oversat fra kunstnerens egen beskrivelse)
‘Diurnal Nocturnal’ er én blandt en række skulpturelle værker af Eugenia Lim, der behandler finansialiseringen af tid. Søvn er dér, hvor hvile og heling sker – men hvad hvis den forstyrres eller potentielt udslettes? Fra den migrerende søvnløshed fra Gambels hvidkronede spurv til Amazons verdensøkologi er 24/7 en række værker, der undersøger sønvn den den sidste grænse for senkapitalismen. I ‘Diurnal nocturnal’ projekterer to færdiglavede lys købt på Amazon et Venn-diagram af tid – ‘Altid på/aldrig slukket’-rummet, som vi kender fra vores globaliserede, digitalt forbundne kapitalistiske verdens 24/7-tid.
LED-lys købt på Amazon.com. Dimensioner varierer.
KUNSTNERENS KREDITERING
(oversat fra kunstnerens egen beskrivelse)
Dette projekt er assiteret af den australske regering gennem Australia Council, landets kunstfinansierende og rådgivende organ.
Dette værk blev udtænkt og skabt på tværs af det uafståede område i den østlige del af Kulin-nationen, Wurundjeri Woi Wurrung og Boon Wurrung. Kunstneren anerkender den suveræne, levende kultur hos de Oprindelige Nationers folk, der forbinder fællesskab, landskab, vand og himmel her og langt ud over dette sted. Dette har altid været, og vil altid være, aboriginalt land.
Kunstner: Eugenia Lim
Skulturel fremstilling: Julien Comer-Klein og Mark Friedlander
Metalfremstilling og installation: Dale Holden
3D-modellering og print: Tony Yu og Melissa Iraheta (NExTlab)
Anonyme arbejdere: Amazons globale logistik- og forsyningskædemedarbejdere, globale post- og fragtkurerere for forskellige virksomheder inklusiv UPS og Australia Post, kinesiske fabriksarbejdere
Tak til: Samantha Barrow, Darcy Zelenko, Quino Holland, Mark Shorter, Amy Coombs og Hoda Afshar.
BEGRUNDELSE FOR VALGET AF EUGENIA LIM
”Vi har sammen med juryen valgt Eugenia Lim, der er en australsk kunstner af kinesisk/singaporiansk oprindelse. Eugenia arbejder på tværs af video, fotografi, performance og skulptur. Ved første øjekast på de indsendte værker vil man måske ikke tænke hendes praksis ud i en skov. Men med baggrund i den originale måde hun behandler og forholder sig til verdenen, mennesker og situationer er vi helt sikre på, at hun vil kunne forstå at udnytte den helt særlige kontekst vi og naturen kan tilbyde.”
– Søren Taaning, på vegne af Deep Forest Artland og dette års jury