SOLOUDSTILLER 2021

Soloudstiller Niels Østergaard Munk

Lige efter krigen var jeg sikker på, at jeg kunne finde stedet.

Hvordan er tid konstrueret, og hvordan bevæger menneskelige historier sig igennem den? Hvilken betydning har filmmediet for vores opfattelse af tider, steder og historier? Og hvordan påvirker medier vores hukommelse og minder vores historie?

Årets soloudstiller, Niels Østergaard Munk, deltager med filminstallationen Lige efter krigen var jeg sikker på, at jeg kunne finde stedet. Værket skildrer kæresteparret Ib og Helle, der studerede på Kunstakademiet under besættelsen og var stærkt engagerede i modstandsbevægelsen. Ib Mogens Bech Christensen var pacifist og militærnægter og havde i løbet af trediverne set med stor bekymring på, hvad der foregik rundt omkring i Europa. Gennem modstandsarbejdet etableret omkring Bizzie Høyers forberedende malerskole mødte han Helle Monies. Sammen involverede de sig i løbet af 1943 i flere forskellige modstandsgrupper, men 1. januar 1944 dannede de deres egen gruppe, 1944-gruppen. I foråret det følgende år blev Ib og Helle klar over, at de ventede barn, og de giftede sig i Sverige dagen efter Ibs 25-års fødselsdag. En måned senere blev Ib dræbt i en skudveksling med det tyske politi, halvanden uge før befrielsen. Helle forblev i eksil i Sverige frem til befrielsen, der blev den værste dag i hen- des liv; mens hele landet jublede, fik hun besked om Ibs død. Tre måneder senere, på fredsdagen den 15. august, hvor Japan endelig overgav sig, og verdenskrigen officielt sluttede, fødte Helle en lille pige. Hun fik navnet Lone, som var Helles dæknavn under besættelsen.

Det tydeligt mediebevidste værk består af dobbelt 8mm-film, som er en filmteknik fra midten af 1930’erne, hvor man bruger en 16mm-film i et 8mm-kamera. Teknikken blev opfundet for at lave en mindre filmrulle, så man i stedet for at lave rullen 8 meter længere kunne nøjes med at lave den 8 millimeter bredere. Frem for at splitte filmen på langs, som det normalt gøres, har Østergaard Munk valgt at bevare den som en 16mm-film, hvorved man får to billeder ved siden af hinanden. En analog split screen lavet i kameraet, men med den detalje, at det ene billede vender på hovedet og går baglæns.

Historisk og filmteknisk bindes fortællingen sammen gennem et stærkt stiliseret blik, der skildrer fortællingen om et forhold forankret i samme institution, hvor kunstneren selv er ved at forme sin praksis og sin fremtid. Filmen konkretiserer et historisk blik på verden og forsøger at vise dets dobbelthed. Tid og rum vendes på hovedet og tydeliggør linjer, tanker og følelser, der går på tværs af vores gængse tidsopfattelse.

Niels Østergaard Munk (f. 1992) bor og arbejder i København. Han har en BA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han i dag tager sin MA.