SOLOPRISVINDER 2017

Årets vinder Rodo Abdirahman

Siden sin begyndelse for nu 160 år siden har det været en målsætning for Kunsthal Charlottenborg at give et betragteligt antal kunstnere mulighed for at vise deres værker I en større sammenhæng. Der er højt til loftet i de originale udstillingssale, også i overført forstand, når udstillingen igen i år inviterer erfarne såvel som uerfarne kunstnere til at udstille. Et fleksibelt udstillingsforum, der fejrer ideen, håndværket og potentialet – alt sammen i et format, der faciliterer den kunstneriske vision som noget flydende og noget der i høj grad tager form udenfor eller imellem såkaldte etablerede kunstretninger og skoler. På tværs af nationale og geografiske grænser, pibler autodidakte og uforudsigelige udtryk frem – udtryk der på én gang er universelle og på én gang ekstremt personlige, udsagn, hvis aktualitet netop ligger I at lade sig formulere som den usynlige overgang mellem det kollektivt interessante og så en udleverende, pinlig selvbevidsthed. Her ligger potentialet og her ligger også den indsats, som juryen i år har valgt at fremhæve og belønne som vinder blandt i alt fem finalister.

Den unge Rodo Abdirahman videoværk ’Opskrift (opskriften)’ placerer sig netop midt mellem alle stolene og henter sin kunstneriske styrke i fravalget af genre og i modet til netop ikke at moralisere, kommentere eller endog tage ansvar for præsentationen af kunstværket som kunstværk. En ung kvinde folder sine klæder igen og igen, tager dem af og på i en uendelighed, alt imens hun messende taler frem for sig om, hvad hun skal og særligt ikke skal. ‘Du skal hænge ud med de rigtige, se de rigtige kunstudstillinger, drikke de rigtige bobler fra Netto’. Den fine pigestemme æder endelserne i sine egne sætninger, hastigt videre, usikkert, men målrettet. Rytmen fænger, trods det faktum, at scenen er filmet i et møntvaskeris neonlys – sympatien vokser frem hos os, godt hjulpet af beskuerens ønske om at tolerere fortællerens nervøsitet. Rå, udleverende, usorteret og enormt skrøbelig, fremføres en monolog, vi hører den indre stemme, men den taler for os alle, når den portrætterer forvirringen omkring den bedste iscenesættelse af meta-jeg’et på instagram og facebook eller angsten for at træde forkert ved at gå til de forkerte kunstreceptioner.

Juryen belønner Rodo Abdirahman for hendes kunstneriske mod til at lade udsagnet stå upyntet. For hendes rå stil, hendes uredigerede portræt af vor tid som en paradoksal blanding af ekstrem selvpromovering og efterfølgende ydmygelse, hvis denne glipper. Om den nøje koreograferede livsførelse på sociale medier og i virkeligheden, om jagten på tilhørsforhold og anerkendelse gennem de tilsyneladende umiddelbare handlinger – blot for at holde angsten for at være outsider fra livet. I dette tilfælde en indre dialog, der stikker dybere end det faktum, at årets finalist Rodo Abdirahman er af anden etnisk baggrund end dansk og bosat i Danmark. Videoen overrasker i sit komplette fravalg af direkte kommentering af enhver form for integrationsproblematik. I stedet fokuseres på dilemmaer der opstår på f.eks. Instagram eller på kunstscenen – hvilke kunståbninger skal man gå til og ikke, skal jeg tage tørklæde på eller ej?

Vi belønner Rodo Abdirahman for det udviste potentiale i en kunstnerisk lovende videofremstilling og håber prisen vil være generere yderligere opmærksomhed på den unge kunstners virke og vil motivere hende til at fortsat at udvikle sig som kunstner.

Af Line Clausen Pedersen