SOLOPRISVINDER 2018

Soloprisvinder 2018: Kim Richard Adler Mejdahl

Vinderen af juryens Solopris i 2018 er Kim Richard Adler Mejdahl for videoværkerne ODE og NO OZONE. Kim Richard Adler Mejdahl arbejder i forskellige medier, men centrerer sig om film, lyd, musik og foto. Disse elementer blandes ofte til komplekse og energiske værker, der kredser om erindring, traume og fantasi.

I ODE har Kim Richard Adler Mejdahl skabt et videoværk, hvor historien bliver fortalt gennem en kraftfuld kombination af horroræstetik, musik og dokumentarfilm.

I ODE spilles hovedpersonerne af Kim Mejdahl selv og hans nære familie, hans mor og tre søstre. I en række koreograferede scener skiftes de til at opføre sange baseret på deres oplevelse af at leve med en alkoholiseret ægtefælle og far – en mand, hvis skæbne det er at blive dræbt, skubbet ned ad en trappe.

Mens Kim Mejdahl og hans familie fremkalder kollektive minder om vold og overgreb, bliver beskueren trukket ind i et univers, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed er sløret, hvor familiens minder fiktionaliseres af musikvideoæstetik og motorsavsmassakre-øjeblikke. Som beskuer opstår en usikkerhed om, hvorvidt historien, der fortælles, er sand, om misbruget virkelig fandt sted, og om det fotografiske materiale af den døde krop, der præsenteres for os, er ægte eller falsk?

Den samme blanding af personlig erfaring, aggression og sårbarhed, der ses i ODE, kan mærkes i den energiske animationsfilm NO OZONE.

NO OZONE er en animation bestående af 2448 individuelle tegninger, der er scannet og sammensat til en surrealistisk og absurd tegneserie-musikvideo. NO OZONE, som er den første animation af kunstneren, viser Kim Mejdahl selv som tegneseriefigur danse og synge (til selvkomponeret musik) gennem et goldt ørkenlandskab. Som i ODE synes henvisninger til døden at gøre op med den menneskelige evne til at undertrykke traumer, til bogstaveligt og metaforisk at begrave det ubehagelige og andre uvelkomne følelser – følelser, der er dømt til at forfølge dig. I NO OZONE kommer de i form af en ondøjet slange, der som en ond ånd morfer sig ind og ud af kunstnerens krop.

Juryens Solopris 2018 går til Kim Mejdahl for hans mod til at lade sin egen personlige historie stå i spidsen for sit arbejde uden at reducere den til ren subjektiv terapi. I ODE og NO OZONE har han skabt to videoværker, som begge har en visuel, følelsesmæssig og kropslig virkning på beskueren. Juryen blev fascineret af dette energifyldte univers, hvis intense personlige udtryk slører grænserne mellem kunst og liv. Det private er ikke helligt i Kim Mejdahls univers, eftersom hans arbejde fokuserer på de barndomstraumer, som de fleste mennesker undgår at diskutere. Kim Mejdahls ekstraordinært ærlige arbejde, og den intense indsats, der er gjort for at skabe filmen ODE såvel som den tre minutter lange animation NO OZONE har Kim Richard Adler Mejdahl produceret to værker, som for juryen var uforglemmelig i deres intense, kvalmende og kraftfulde udforskning af hævnens helbredende magt og den personlige behandling af trauma.