Indlæser Begivenheder

TALK

CHARLOTTENBORG ART TALK: SØREN RØNHOLT & TRINE SØNDERGAARD

Anne Mortensen (DK), Am I Really Here, 2018. 60×40 cm. Archival pigment print.

I forbindelse med årets udgave af Charlottenborg Forårsudstilling kan du onsdag den 4. marts opleve fotograf og bestyrelsesmedlem i Charlottenborg Fonden Søren Rønholt i samtale med billedkunstner og ét af årets jurymedlemmer for Charlottenborg Forårsudstilling Trine Søndergaard. De vil med udgangspunkt i deres respektive fotografiske praksisser samt med udgangspunkt i udvalgte værker på Charlottenborg Forårsudstilling 2020 diskutere aktuelle tendenser inden for fotografiet.

Om Trine Søndergaard
Trine Søndergaard (født 1972) er en dansk fotografibaseret billedkunstner, som bor og arbejder i København. Hendes arbejde er præget af en præcision og sensibilitet, der eksisterer sideløbende med en undersøgelse af fotografiet som medie og dets grænser. Hun er internationalt anerkendt for sit tyste og kraftfulde billedsprog og har blandt andet modtaget den tyske Albert Renger-Patzsch Prize og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Trine Søndergaard har udstillet solo- og i gruppeudstillinger verden rundt og er repræsenteret i en lang række internationale museumssamlinger. Hun er repræsenteret af Martin Asbæk Gallery, København, og Bruce Silverstein Gallery, New York.

Om Søren Rønholt
Søren Rønholt (født 1969) er billedkunstner med fotografi som sit medium. Rønholts værker er tematisk karakteriseret ved et immanent drama – et træk og et kendetegn du bemærker i både hans personportrætter og hans fotografiske tableauer af landskaber og urbane landområder. Rønholt er ligeledes en anerkendt portrætfotograf. Han er kendt for sin evne til at fremhæve et tilstedevær i sine portrætter, der indfanger personens forskellige detaljer og skaber et nærmest skulpturelt og ikonisk udtryk af den portrætterede person. Søren Rønholt er en foretrukken fotograf blandt skuespillere, forfattere, kunstnere og musikere i hele Skandinavien.

Denne aftens Charlottenborg Art Talk afholdes kl. 17-18 i Charlottenborg Forårsudstilling 2020. Mødested: Øvre foyer. Entréen er gratis. Talken foregår på dansk.

Talkprogram
I forbindelse med Charlottenborg Forårsudstilling 2020 kan publikum bl.a. møde nogle af årets jurymedlemmer samt deltagende kunstnere og høre mere om deres kunstneriske praksis.

Talk
Charlottenborg
Forårsudstilling 2020
Tid:
4. marts kl. 17-18

Sted: Kongens Nytorv 1
København, 1050
Entré: Normal entré