» English
 

Forårsudstillingens Jury 2012


Aleksandra_Mir.jpgAleksandra Mir (PO, SE, US) (kunstner og kurator), formand

Aleksandra Mir er født i Polen, opvokset i Sverige og boede i New York City i 15 år og på Sicilien i 5, inden hun slog sig ned i London, hvor hun nu er bosat. Hun har dobbelt svensk-amerikansk statsborgerskab.

Aleksandras omfattende kunstnervirke strækker sig over 18 år og har betydet medvirken i mere end 200 udstillinger. Det indbefatter tegning, fotografering, video, udgivelser, installationer og offentlige events. Hun arbejder sammen med non-profit kunstgallerier, kommercielle udstillingsgallerier og offentlige institutioner over hele verden. Soloudstillinger med hendes værker har været vist på Casco Projects, Wiik aan Zee, 1999, Cubitt, London (2002), Swiss Institute, NYC (2003), Compton Verney House Trust, Warwickshire (2003), Kunsthalle St. Gallen, St Gallen (2003), Institute of Contemporary Art, Philadelphia (2004), P.S. 1 Contemporary Art Center, New York (2004), The Power Plant, Toronto (2006), Govett-Brewster Art Gallery, New Plymouth (2005), Fundacion NMAC, Montenmedio (2005), Kunsthaus, Zurich (2006), Printed Matter, NYC (2007), Saatchi Gallery, London (2008), Schirn Kunsthalle, Frankfurt (2009), The Whitney Museum of American Art, NYC (2011).

 

benandsebastian.jpgBen & Sebastian (1981 UK / 1980 DK) (arkitekter / kunstnere)

Bor og arbejder i Berlin

benandsebastians arbejde tager udgangspunkt i et behov for at udforske, granske og sætte spørgsmålstegn ved verden omkring dem - ved hjælp af arkitektoniske konstruktioner. Arkitektur er for dem ikke blot de bygninger, vi bor i, men også en måde at tænke på, som kan udforskes gennem de rumlige strukturer i mytefortællinger, utopiske modeller, økonomiske systemer og magtrelationer. Med deres raffinerede rumlige konstruktioner af høj håndværksmæssig kvalitet
sætter de spørgsmålstegn ved egne antagelser om, hvordan de bebor den verden, der omgiver dem og inviterer samtidig andre til at gøre det samme. Via en proces der benytter sig af seriøs leg, tackler de deres interesser frontalt og er ikke bange for at udforske det dysfunktionelle og det umoderne. Deres seneste arbejde er inspireret af middelalderritualer, romantiske ruiner, kontorpolitik og en vandrehistorie fra Manhattan.

Seneste aktiviteter:
benandsebastian har den 17. november 2011 åbnet deres første museums-soloudstilling 'Phantom Limbs' på Designmuseum Danmark. Udstillingen med titlen ’Phantom Limbs’ viser værker fra de sidste fem år af deres kunstneriske samarbejde. Den kombinerer 10 af deres værker med udvalgte artefakter fra Designmuseum Danmark, Nationalmuseet og Medicinsk Museion. Efter seks måneder på Designmuseum Danmark flytter udstillingen i maj 2012 til Trapholt.

 

Dorothee___Kirch.jpgDorotheé Kirch (1974,  DE, IS)  (kurator og producer)

Forud for sin udnævnelse til direktør for Center for Islandsk Kunst i marts 2010 arbejdede Dorotheé Kirch (f. 1974 - tysk) som freelance kurator og kulturarbejder. Hendes projekter omfatter udstillinger, events og dokumentariske arbejder, alle inden for billedkunstområdet. Hun var bosat i New York og Berlin, inden hun i 2010 vendte tilbage til Reykjavik. Dorotheé afsluttede en grad som bachelor i Studio Arts på Islands Kunstakademi i 2001 og en MBA fra Reykjavik Universitet i 2005.

I sit arbejde i både det islandske og det internationale kunstmiljø har hun varetaget forskellige funktioner, og hun har omfattende viden og mange kontakter inden for feltet, især i Europa og USA. Hun har arbejdet for gallerier i Island og USA, men i de senere år har hendes fokus været kuratorarbejdet.

Hendes seneste projekter omfatter opsætningen af ”Experiment Marathon Reykjavik” kurateret af Hans Ulrich Obrist og Ólafur Elíasson og “Of This and Other Worlds: Einar Thorlaksson og Gabriela Fridriksdottir”, en udstilling på Arnesinga Kunstmuseum på Island. For tiden arbejder hun på et dokumentarisk projekt med og om kunstneren Hreinn Fridfinsson sammen med Ragnheidur Gestsdóttir og Markús T Andrésson. Sammen med Andrésson kuraterede hun i 2009 den Islandske Pavillion på den 53. Venedig Biennale.

 

HV-1.jpgHenrik Vibskov (1972, DK) (designer)

Navnet Henrik Vibskov forbindes ikke kun med et tøjmærke, men et væld af snoede endnu forjættende universer skabt i kulturens landskab.

Som modedesigner har Henrik Vibskov produceret 19 kollektioner, siden han dimitterede fra Central St. Martins i 2001, og han er i øjeblikket den eneste skandinaviske designer på den officielle show program for Paris Men’s Fashion Week, hvor han har deltaget siden den første gang i januar 2003.

Festivaler, konkurrencer og foredrag:

Siden begyndelsen af sin karriere har Henrik Vibskov ofte været inviteret til at deltage i festivaler, konkurrencer og foredrag, såsom Schweiziske Textile Awards 2003, Hyères Festival 2003 & 2004, Expo 2005 Japan, Noovo Festival 2007 i Santiago de Compostella, den Lunga Art Festival i Island 2009 & 2010 og Notch Festival i Beijing i 2009.

Selvom Henrik Vibskov har et princip om aldrig at give tøj væk til berømtheder til kommercielle formål, er folk som MIA, Kanye West, Björk, The Arctic Monkeys, Sigur Ros, Franz Ferdinand, MUM, Lou Reed, LCD Soundsystem og Devendra Banhart alle blevet spottet i Henrik Vibskov design.

Samtidig med udviklingen af kollektioner to gange om året samt skabelsen af de universer, der omgiver dem, arbejder Henrik Vibskov som trommeslager for den elektroniske musiker Trentemøller samt udstiller på kunstmuseer og gallerier over hele verden.

Henrik Vibskov har ofte holdt foredrag og været jurymedlem ved institutioner som Central Saint Martins i London, The Istituto Europeo Di Design i Madrid og Antwerpen Royal Academy of Fine Art blandt andre.


Lilibeth.a.jpgLilibeth Cuenca Rasmussen (1970, PH/DK) (kunstner)

Born: 1970, Manila, Filippinerne
Bor og arbejder i København, Danmark

Cuenca beskæftiger sig først og fremmest med video og performance kunst. Med afsæt i sin egen dansk-filippinske baggrund samler, tilpasser og universaliserer kunstneren sine fortællinger i en såvel kritisk som humoristisk tilgang til spørgsmål som identitet, kultur, religion, køn, sociale relationer og kunsthistorie ved at foretage en nyiscenesættelse af andre kunstneres historiske performance-værker. Hendes kunstneriske produktion omfatter sangtekster, komposition af musik, skabelse af komplicerede visuelle elementer, herunder scenografi og kostumer, samt fotografering og objekter.

Seneste soloudstilling: Afghan Hound at Location 1 New York City (2011), Heidelberg Kunstverein (2010), Ego Show, Statens Museum for Kunst, København og Woman in the Rhythm, Gävle Konstcentrum, Sverige (2006).

Cuenca har i 2011 deltaget i talrige udstillinger og medvirket ved performances over hele verden: Speech Matters i Den Danske Pavillion, Venedig Biennalen, Reims Scènes d’Europe, FRAC Champagne-Ardenne, Reims, Out of Left Field, Quadrilateral Biennalen, Museum for Samtidskunst, Rijeka, Kroatien, Who’s Afraid of Performance Art? Jonction, Forde, Geneve. I 2009: Performa09, New York City, Thessaloniki Biennalen for Samtidskunst og The Tate Modern i London.

I 2007 deltog hun i udstillingen Global Feminisms på Brooklyn Museum i New York. Hun medvirkede ved Busan Biennalen, 2006, i Sydkorea og Rauma Balticum Biennalen, 2006, i Finland.

Hun modtog Eckersberg-Medaillen i 2008 og blev valgt til Årets Kunstner i 2006. Hun har modtaget forskellige ærespriser som for eksempel Arkens Rejselegat sammen med kunstnere som Olafur Eliasson og Jesper Just.