Interview med Kirstine Roepstorff

Var der nogen generelle trends, som du kunne iagttage blandt de indsendte værker?

Jeg synes, at et typisk træk for kunstnerne har været at fortælle deres egen historie, så der er fokus på personlige fortællinger. Samtidig har vi også set en del værker, som kredser om national identitet og udvandring – men igen så bliver disse temaer ofte præsenteret på en personlig måde. Og så har vi set en hel del videoværker... faktisk har virkelig mange videokunstnere indsendt værker.

Var der nogen overraskende aspekter ved udvælgelsesprocessen?

Det har overrasket mig, hvor mange der faktisk sender ind. Invitationen er nået langt ud internationalt, og vi har modtaget værkforslag fra hele verden; selvfølgelig fra hele Vesteuropa, men også fra Balkan og ’det nye Europa’. Desuden er der overraskende mange indsendte værker fra Japan. Det er også opmuntrende, at invitationen ikke kun appellerer til unge kunstnere. Faktisk kommer en hel del af de indsendte værker fra kunstnere, som er født i 1950’erne og 1960’erne, der er endda en ansøger, som er født i 1930’erne. Det er rørende og en dejlig overraskelse, at den åbne invitation virkelig henvender sig til alle. Og dertil at så mange mennesker har et behov for at udtrykke sig kunstnerisk, både om personlige, såvel som kollektive emner, som eksempelvis kultur, natur og udvandring. Det er meget sympatisk og opmuntrende at opleve, at så mange mennesker synes, at det er vigtigt at dele, hvad de tænker og mener.

Hvordan kan man adskille Forårsudstillingen fra andre talentshows? Er der en forskel?

Det er min fornemmelse, når jeg ser de indsendte værker, at alle i denne sammenhæng har et talent. Udvælgelsen bliver hovedsageligt et spørgsmål om at lave en god udstilling – en udstilling, der fungerer som en helhed udfra de indsendte værker, hvor der samtidig er en stor variation af genrer repræsenteret. Det er anderledes med tv-talentshows, der ofte fokuserer på mangelen på talent – på fiasko.

På hvilken måde synes du, at denne udvælgelsesproces afviger fra andre kuratoriske eller kunstneriske udvælgelser, du har foretaget?

På en måde er det at arbejde med materiale til en åben censureret udstilling en form for arkæologi – at udgrave de særligt gode værker fra den større bunke. I andre sammenhænge er jeg altid startet fra en klar idé eller retning, når jeg har skullet udvælge eller lave udstillinger, og jeg har så valgt værkerne på baggrund af denne idé. Det er lige så inspirerende at udgrave værker fra en bunke indsendte værker, processen er blot helt anderledes.

Hvilket råd vil du give kunstnere, som vil indsende værker i fremtiden?

Dette er et råd, som jeg giver til alle unge kunstnere, nemlig at de skal ’være sig selv’. Lad være med at komme med en masse referencer, men prøv at have tillid til værket selv. Vær modig. Og forsøg at lade værkets kerne skinne igennem. En tydelig stemme bliver lettere hørt. Hermed mener jeg ikke nødvendigvis en ’one-liner’– jeg mener også værker, som klart formidler en bestemt følelse eller stemning.

Kunstneren Kirstine Roepstorff, formand for Forårsudstillingens jury 2011, blev interviewet af Rhea Dall, Mark Sladen og Jacob Tue Larsen under udvælgelsesprocessen.