Statement
Der findes ikke noget sværere end at træffe valg. Kunstjuryer og –saloner vidner om en lang historie af små succeser og store fejltagelser.
Forberedelsen af den nye Forårsudstilling +24/7 på Kunsthal Charlottenborg var jurymedlemmernes første lejlighed til at mødes.
Vi lader alle til at komme fra forskellige baggrunde.
Vi blev enige om, at vi ikke ville lægge os fast på nogen strategi.
Vi talte aldrig stemmer; vi diskuterede altid værkerne.
For hver kunstner betragtede vi samlet alle vedkommendes indsendte værker.
Valgene af medie i de indsendte værker spændte vidt: maleri, fotografi, video, skulptur, tegning, performance, installation, lidt internet… Men inden for deres medier forblev de relativt konventionelle: Der var ingen bjergbestigningsekspeditioner, ingen madopskrifter, ingen højrisikoobligationer, ingen manifester. Vi kunne ikke undgå at bemærke en hel del spejle og cirkler.
Vi udvalgte et lille antal værker, så deres præsentation ville generere forståelige forhold mellem dem selv og deres omgivelser.
Da denne proces var færdig, bemærkede vi med glæde udvalgets tydeligt heterogene karakter.
Forhåbentlig er fremtidige Courbeter og Duchamper til stede – eller ej – i udstillingen.
Claude Closky, formand for juryen

Tre af de fem jurymedlemmer, Johan Holten, Claude Closky og Børre Sæthre.

Cecilia Gelin og Børre Sæthre.

